(this role requires a Danish speaker)
Vi er et strategisk designbureau med kontor i København. Vi skaber rodfæstede design- og brandløsninger for organisationer, virksomheder og byer. Vores arbejde omfatter prisbelønnede identiteter – og kommunikationsløsninger, kultur- og brandstrategier og bydesign – ofte kombineret. Vores løsninger drives frem af en 'sense of urgency', hvilket vil sige en forkærlighed for kunder med visioner og projekter, der vil rykke ved dagsordenen indenfor og udenfor egen branche.
Vi søger
Vi eftersøger en alsidig brandstrateg, der kærligt og kyndigt kan flytte brands - og som har lyst til at være en del af et sammentømret team, hvor du både driver og bliver drevet af stærke fagligheder. For os hos er det altid den bedste idé, der vinder uanset ophavsmand eller ophavskvinde.
Som brandstrateg opfatter du kommunikation som et centralt redskab i enhver grundig strategi- og identitetsproces. Du har ordet i din magt på både dansk og engelsk og er typen, der hverken tåler dårligt eller uopfindsomt sprog. Du udtrykker dig altid med øje for modtager og kontekst og har erfaring med at udfolde brand- og kommunikationsstrategier på alt fra sociale medier og websites til pitches, rapporter og kampagner. Du forstår at opbygge gode og langvarige kunderelationer og sætter pris på en arbejdsplads, hvor gåpåmod vægtes højere end forsigtighed.
Om dig
Du har relevant erfaring fra bureausiden med:
At indgå i langvarige strategiske processer med mange interessenter og stakeholders.
Udvikling af brandstrategi, kernefortælling- og budskaber samt tone of voice.
Udvikling af kreative koncepter.
Tekstforfatning og kreativ copy.
Research og analyse af brugere, kunder og konkurrenter.
Indsigt og analyse omsat til inspirerende præsentationer.
Stakeholderinterviews og præsentation for kunder.
Forberede og afholde workshops.
At håndtere flere projekter og deadlines på én gang.
Vi tilbyder
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så lover vi til gengæld:
25 kollegaer og en dagligdag på indre Nørrebro.
En tværfaglig arbejdsplads, der arbejder tæt sammen om strategi, proces og design.
Muligheden for at arbejde med nogle af de største brands indenfor en bred vifte af brancher – fra museer, uddannelsesinstitutioner og ministerier til internationale produktionsvirksomheder og tegnestuer.
At arbejde i en virksomhed, som gør sit for at tage et bæredygtigt ansvar: https://urgent.agency/urgent-commitment/
Start og ansøgningsfrist
Start er hurtigst muligt. Send din ansøgning og CV til CEO, Mads Quistgaard, på mq@urgent.agency senest fredag den 3. juni 2022. Vi holder løbende samtaler.
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Head of Strategy, Johanne Mortensen, på 22138429 eller jm@urgent.agency.
Har du ikke hørt fra os inden den 10. juni 2022, så er vi desværre gået videre med andre kandidater.
Hvem vi er
Vi er brandstrateger, designere, arkitekter, forretningsudviklere, analytikere og kommunikatører – alle indehavere af en veludviklet nysgerrighed og en tilsvarende kritisk sans.
Vores arbejdskultur er præget af en stor portion lyst og overskud, hvilket holder os oven vande, når der er travlt - og det er der tit. Hos os er det vigtigt, at man som medarbejder kan arbejde både godt og hurtigt. Vi abonnerer ikke på perfektionisme, men på indsats.